OM DEN ENGELSKE SPRINGER SPANIEL»

Den engelske Springer Spaniel er en hund af mellem størrelse, 51 cm i skulderhøjde og med en vægt på omkring 22-23 kg. Afhængig af køn kan det variere lidt til begge sider.

Springeren er den af Spanielracerne der også betegnes "all-rounderen". Det er sikkert derfor den er blevet så populær de seneste år. Den bedste måde at beskrive den på, er at dykke ned i egne oplevelelser og erfaringer med racen.

Vores første springer blev købt som 8 ugers hvalp. Egentligt havde vi ønsket os en tævehvalp, men vores opdrætter overbeviste os om, at med de formål vi havde med hunden, egnede en hanhund sig bedst.

Vi lyttede naturligvis til ekspertisen og fik en hanhvalp. Alligevel var der skepsis i luften. Fra flere sider havde vi hørt, at det var en energisk jagthund, så kunne vi magte den?

Med tiden kom svaret. Selvom han blev offer for en omskiftelig tilværelse med skilsmisse, flere flytninger og børn, beviste han med sin blide og hengivne natur og enestående tålmodighed både med os voksne og børnene, at Springeren er en ideel familiehund.

Den Engelske Springer er rolig og afbalanceret indendørs, udendørs gir den sig fuldt ud. Den elsker skovture og at løbe frit er et "must" for denne race. Når man ser racen i naturen, er man ikke i tvivl om, at det er en jagthund, man har med at gøre.

Det er blandt andet disse egenskaber sammen med en let dresserbarhed, der har gjort Springeren til den populære jagthund, der nyder ligeså stor beundring i lydigheds- og agilitysammenhænge.

Når man har besluttet sig for, at det netop er denne all-rounder der passer ind i ens familie, melder spørgsmålet sig, hvor man skal købe hunden. Hvad skal man specielt lægge vægt på og skal man vælge en han eller tæve? Udvælg dig en opdrætter som du føler dig tryg ved. Hos denne opdrætter bør du få alle oplysninger om netop hans/hendes hunde og råd og vejledning, som du behøver fremover.

Der er noget pelspleje ved en Springer Spaniel. Selvom der ikke er meget hår at ordne i starten, kræver hvalpen, at man øver klippelyde ved ørene, samt at man berører den på poter og krop. På en voksen Springer, vil en regelmæssig børstning hindre håret i at filtre sammen. Og det er nødvendigt, at holde ører og poter klippet. Det er forholdsvist let at lære, og med lidt øvelse, får man hurtigt et smukt resultat.

Valg af han eller tæve er i virkeligheden nok et spørgsmål om tradition og personlige preferencer. Ofte vil det være private omstændigheder, der er afgørende for om en han eller tæve er hensigtsmæssig. Ønsker man en hun at udstille, gå på prøver med og lignende og ønsker man kun at have én hund, er en han sikkert det bedste valg.

En han er altid den samme og er klar til udstillinger og prøver. En tæve har sin løbetid cirka hvert halve år. Løbetiden strækker sig over 3 uger. I den forbindelse kan tæver være noget svingende i temperament, samt udvise en lidt anderledes adfærd. Fra jægersiden hører man ofte ærgrelser fra tæve-ejere, når de gode jagter af en eller anden grund lige netop falder i hundens løbetid. Det på trods af at nogen mener, at tæver er en anelse lettere at håndtere i træning.

Ønsker du med tiden selv at være opdrætter, er der jo ikke så meget at diskutere. Det skal dog bemærkes, at man ofte hører, at "det er synd, hvis vores tæve ikke prøver at få hvalpe". Det er en gammel skrøne, og det har intet på sig. Som familiehund er begge køn egnet, men bor du i et kvarter, hvor alle rundt om dig har tæver, er en hanhund nok et dårligt valg - og omvendt.

Læs mere om springeren som JAGTHUND

Læs mere om springeren som UDSTILLINGSHUND

Læs mere om springeren som FAMILIEHUND